0

Havtaske i skinkesvøb med ristede søde efterårsgrøntsager og krydderurtecreme

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Creme: Rør creme fraiche, presset hvidløg, karry, sennep, krydderurter, salt og peber sammen, smag til og lad det trække køligt indtil servering.

Grønt: Skræl rødbeder, kartofler og græskar og skær dem alle i ensartede grove tern. Vend dem separat i olie, salt og peber. Forbag rødbedeternene 5 min. ved 190°C inden kartoffel- og græskartern fordeles på bagepladen. Bag yderligere 25-30 min. til alle grøntsager er godt møre. Pil også perleløgene, vend dem med lidt olie, brun farin, timian, salt og peber og kom dem i et fad for sig. Bag dem ligeledes ved 190°C i 20-30 min. alt efter størrelse. Vend alle grøntsagerne forsigtigt sammen lige inden servering.

Fisk: Klargør fisken som anvist på bagsiden. Skær kødet i 6 portionsstykker og læg et par blade rosmarin på hver. Krydr med salt og peber og vikl ½ stykke skinke om hver. Læg stykkerne på en bageplade med samlingen nedad og dryp med en smule olie. Bag fisken ved 200°C i 10-15 min. til fisken er mør.

Giv små kogte kartofler, ris eller groft brød samt en grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.