0
Hel grillet pighvar med stegte hvide asparges i beurre noisette og grillede grønne asparges

Hel grillet pighvar med stegte hvide asparges i beurre noisette og grillede grønne asparges

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Grillet hel pighvar: Når du modtager din(e) hele pighvar fra Skagenfood er hoved, hale og finner skåret af. Vask pighvarren i koldt vand og fjern evt. blod der måtte sidde i åbningen hvor hovedet engang sad. Tør skindet af med lidt køkkenrulle. Læg pighvarren på en tallerken og dryp lidt olivenolie på og drys den på begge sider med godt med salt og peber gnid salt, peber og olie godt ind i fisken.

På grillen: Sørg for at der er medium til høj varme på grillen og læg nu en masse kviste timian og rosmarin på grillen. Læg pighvarren med den mørke skindside nedad ovenpå krydderurterne. Grill fisken afhængig af størrelse men som en tommelfingerregel kan man sige at den skal have indtil den er varm inde ved benet på det tykkeste sted - tjek med en kødnål/stegegaffel. Grill kun fisken på den mørke side. Det gør ikke noget at skindet og urterne brænder lidt da det skal trækkes af inden vi spiser. Læg låg på grillen efter 5-6 minutter og grill til fisken er færdig. Vend den forsigtigt over på et fad med den mørke side opad. Drys nu med lidt friske kviste timian og rosmarin - lidt god olivenolie og salt og server fisken direkte fra fadet hvor man forsigtigt trækker skindet af ved bordet og fordeler det fantastiske hvide kød blandt de spisende. (der kan evt. krydres lidt ekstra med salt på det hvide kød)

Asparges: Fjern de træede ender på både de hvide og de grønne asparges ved at brække dem af. Skræl de hvide asparges fra hovedenden mod roden og ret dem til med en kniv så aspargesene er lige lange. De grønne asparges skrælles evt. også på den nederste halvdel og rettes på samme måde til. De hvide asparges koges i en stor pande/sauteuse med 1/2 dl vand og 125 g smør (læg aspargesene i ét lag) og lidt salt. Kog for fuld damp uden låg indtil alt vandet er fordampet og kogningen nu går over i en stegning. Når aspargesene begynder at tage farve tilsættes endnu 50 g frisk smør til panden og de hvide asparges vendes rundt i det brune smør. De grønne asparges grilles et par minutter og vendes derefter med i smørret hos de hvide asparges i de sidste 30-40 sekunder. Lige før servering drysses dine favorit krydderurter over, og der krydres med friskkværnet peber.

Anret asparges i en skål med det brunede smør over. Sæt fadet med pighvar på bordet og lad folk lange til sig... Spis nyopgravede og kogte kartofler til og gerne lidt godt brød.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?