0

Helstegt pighvar med krydderurtesauce og lun æble/asparges/tranebærsalsa

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Sauce: Hak skalotteløget og sauter det klart i lidt olie i en kasserolle. Tilsæt hvidvinen og kog ind til en tredjedel. Gentag proceduren med hønsefonden. Rør fløden i og lad det simre videre til konsistensen er blød og cremet. Skyl, pluk og hak imens krydderurterne (fx dild, basilikum, persille og purløg). Rør dem i lige inden servering og smag til med salt og peber.

Salsa: Fjern den træede ende på aspargeserne ved at brække dem af. Snit resten i ½ cm tynde skiver. Trim forårsløget og snit det ligesådan. Skær æblet i små tern og overhæld tranebærrene med kogende vand. Varm lidt olie op på en lille pande og sauter aspargeserne i 2 min. Tilsæt forårsløgene og sauter videre i 1 min. Tilsæt æbleeddiken og lad den koge op. Vend æbler, drænede tranebær og honning i, varm igennem og smag til med salt og peber.

Pighvar: Dup pighvarren tør og lav et snit ind til benet langs hele baghovedet og på begge sider af rygbenet. Find en god stor pande, der passer til pighvarren og smelt 2 spsk. olie og 2 spsk. smør sammen derpå. Lad det bruse af og læg fisken på med skindsiden nedad. Steg den i 5-7 min. (afhængig af størrelse). Lad fisken glide ud på et stort grydelåg, læg panden på hovedet henover og vip pande og grydelåg på hovedet, så fisken er vendt og ligger tilbage i panden. Rist videre i yderligere 5-7 min. (eller til fisken er mør) og server den i panden - gerne dryppet med lidt ekstra smeltet smør.

Server sammen med små kogte eller ristede kartofler og en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.