0
Helstegt rødspætte med blomkål, kapers, hasselnødder, citron og persille

Helstegt rødspætte med blomkål, kapers, hasselnødder, citron og persille

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrab, skrub eller skræl de små kartofler grundigt og kog dem i vand med godt med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra og tilsæt med det samme en god klat smør til gryden. Læg låg på igen og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg. Drys med masser af friskhakket persille - evt. med lidt godt salt oven på.

Hasselnødder: Rist hasselnødderne i et ildfast fad i en 180 grader varm ovn i 10-12 minutter – når de er kølet lidt af fjernes hinderne. Drys med lidt fint salt.

Citron: Skræl det gule af citronen og skær det i fine fine strimler. Skær nu resten af skallen af, så der kun er det rene frugtkød tilbage – skær citronen i skiver.

Blomkål: Del blomkål i bittesmå buketter.

Fisk: Skyl og rens fisken i hovedenden og fjern evt. blod inde ved benet (brug evt. den V-formede ende af en gammeldags kartoffelskræller). Krydr hver side med salt og peber og vend fiskene i hvedemel. Steg fiskene på en eller 2 store pander med neutral olie. Når fisken er ved at tage farve på den ene side tilsættes generøse tern af koldt smør. Lad smørret bruse godt op og steg videre i et par min. Vend fisken (vær sikker på at den er flot og gylden - vi vender KUN én gang!) og steg videre mens du hele tiden "drypsteger" ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det hen over fisken. Fortsæt drypstegningen i 2 min. Drys lidt godt salt på fisken og kom den i en bradepande og hold den lun. Brug panden og fedtstoffet til garnituren.

Garniture: Rist de små blomkålsbuketter på panden hvor du stegte fisken – når de er let gyldne tilsættes kapers og citronskiver som ristes med et par minutter. Tilsæt til sidst lidt citronskal, de ristede hasselnødder og hakket persille – hæld over fisken og server straks.

Anretning: Som vist på billedet med kogte kartofler på siden.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?