Æg: Hårdkog æggene, pil dem og hak dem groft.
Kål: Fjern spidskålens grimme blade og del hovedet i 6 ”både”, der hænger sammen i stokken. Kog dem knapt møre i letsaltet vand og dræn dem godt. Kog fløden op i en gryde, krydr med salt og peber og læg kålbådene ned i. Lad dem simre 5 min. til fløden er kogt igennem. Smag til med masser af hakket dild, salt og peber.
Vinaigrette: Skær radiserne i skiver og klip purløget fint. Pisk olie, eddike, sukker, sennep, salt og peber godt sammen. Vend radiser og purløg i og smag til.
Fisk: Vend fiskene i mel blandet med salt og peber og bank forsigtigt det overskydende mel af. Steg dem gyldne på begge sider i en god klat smør.
Server fiskene toppet med vinaigrette og hakket æg. Giv spidskål og små nykogte kartofler til.
Kommentarer og forslag til opskriften