Kimchi som i udgangspunktet er mælkesyre fermenteret napakål (kinakål) er i Korea en ufravigelig og fuldstændigt uundværlig del af basiskosten. Koreanerne spiser den til alle måltider, som en form for relish der bruges som ingrediens i et utal af koreanske retter, og dermed konsumeres i enorme mængder. Der findes et hav af varianter Denne Kimchi med kål er dog ikke fermenteret - men du får lidt af fornemmelsen - og et ordentligt spark umami!
Fjern evt de yderste blade på kålen. Snit kålen så fint du kan - brug gerne et mandolinjern og se om du kan undgå at få for meget af stokken med. Drys lidt fint salt på kålen og knug det hårdt et par minutter med dine hænder. Lad kålen hvile i 10 minutter. Er der løbet lidt saft fra ved saltningen drænes dette nu fra og kasseres. Vend kålen med kimchi-base og sæt den til side til den skal spises.
Vask, skrub eller skræl kartoflerne grundigt. Skær dem i både og kom dem i en gryde, og kog dem i godt saltet vand i 5-7 minutter. Dryp dem af i en sigte i et par minutter. Krydr med salt og peber samt 4-5 spsk. god olivenolie. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir i bunden og bag dem ved 225 grader i en forvarmet ovn i ca. 20 minutter, til alt er gyldent og sprødt. Drys med salt.
Pil løgene og skær dem i fine tynde løgringe på mandolinjernet - drys med lidt salt og vend rundt. Drys med hvedemel og vend rundt igen. Sørg for at alle løgringene er delt fra hinanden og at de er dækket med et tyndt lag mel. Kom lidt neutral olie i en gryde 2-3 cm er fint. Bring det til ca 180 grader (det passer når det syder omkring enden af en tændstk). Fritér nu løgene i olien lidt efter lidt og læg dem efterhånden som de er sprøde og gyldne på lidt fedtsugende papir, fx køkkenrulle. Drys med lidt fint salt.
Steg eller grillpølserne, til de er gyldne og sprøde. Et godt fif er at stege ved medium til lav varme, og så give sig god tid. Det må godt tage 12-15 minutter at stege en perfekt pølse. For husk nu: En pølse skal serveres med følelse
Har du en dampovn så damp brødene i 2-3 minutter på fuld damp - dette giver en blød svampet pølsebrød. Alternativt kan du varme let fugtede brød i en 200 grader forvarm ovn i 2-3 minutter.
Som vist! Kom de stegte pølser i de varme brød. Top med tomatrelish, kimchi-kål og stegte sprøde skalotteløg. Server kartoflerne på siden og top dem evt. med det sidste tomatrelish.
Jalm&B's - Brioche pølsebrød er et let og luftigt økologisk gourmet pølsebrød bagt på hvedemel fra Skåne, gult smør fra Thise og æg fra fritgående høns.
Brioche pølsebrødet er det optimale valg, når det kommer til gourmet hotdogs eller luksusbrød til grillpølserne.
Den let sødlige smag vil komplementere hotdogfyldet på bedste vis, og brødets bløde tekstur holder på både saucer og fyld, selv når det grilles sprødt.
Kimchi som i udgangspunktet er mælkesyre fermenteret napakål (kinakål) er i Korea en ufravigelig og fuldstændigt uundværlig del af basiskosten. Koreanerne spiser den til alle måltider, som en form for relish der bruges som ingrediens i et utal af koreanske retter, og dermed konsumeres i enorme mængder.
Kundekommentarer ()