Asiatiske saml-selv salat-wraps med sød/syrlig kulmule.
Ananas-salat, agurker, ris og fisk sættes på bordet hver for sig, hvorefter man selv samler sine wraps i salatbladene. Det er ikke mad, man spiser på hvid dug med kniv og gaffel, men hvis man ikke er bange for fedtede fingre, er det super-sjov middagsmad for store og små.
Hvis man ikke har lyst til at lave salat-wraps, kan man anrette retten på et stort fad og spise den som en lun salat.
Sæt alle fadene med salater, ris og fisk på bordet og lav saml-selv "buffet".
Man starter med et salatblad, putter derefter ris på bladet, topper op med kulmule og til sidst ananas og agurk.
Kend din fisk: Kulmule
GASTRONOMISK
Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.
Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.
Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.
SUNDHED
Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.
Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK
Kundekommentarer ()