0
Hokkaido-græskarsuppe med rød karry, kokosmælk, sprøde græskarkerner, bagt kulmule og basilikum

Hokkaido-græskarsuppe med rød karry, kokosmælk, sprøde græskarkerner, bagt kulmule og basilikum

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
hokkaido græskarrød thai karrypasteskalotteløghvidløggrøntsags bouillonkokosmælklime
1 min.
Hokkaido-græskarsuppe:

Start med at tænde ovnen på 180 grader.

Pluk bladene fra basilikummen, og sæt dem til side til senere. Stilkene skal bruges her. Halver og tag kerner og "indmad" ud af græskarret med en ske, og kasser indmaden. Skræl skrællen af, og skær kødet i tern på ca. 1 x 1 cm. Skræl og pil hvidløg og skalotteløg, og hak dem groft. Sauter løgene i en tykbundet gryde i lidt olivenolie sammen med  basilikumstilkene og karrypastaen. Pas på, karryen er ret HOT, så brug evt. mindre, og juster selv styrken, når suppen er blendet. Tilsæt græskarstykkerne, og lad dem sautere med et par minutter. Tilsæt urtebouillon og koldt vand, så det står lige over græskarkødet, og lad suppen simre i 20 minutter under låg. Tilsæt kokosmælk, og kog retten igennem i 5 min. Blend suppen i en høj blender eller med en stavblender, og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. lidt mere karrypasta. Pres saften fra limefrugten, og smagt til med det til sidst - suppen skal have en del syre for ikke at virker fad og vammel. 

græskarkerner
10 min.
Ristede græskarkerner:

Kom græskarkerner i et ildfast fad, drys dem med lidt fint salt, og dryp med lidt god olie. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader, til de er gyldne og begynder at poppe som popkorn. Knus dem evt. let i en morter. Alternativt kan de ristes på en tør pande med lidt fint salt.

kulmulefilet uden skindlime
20 min.
Fisk:

Del fisken i portionsstykker, og krydr stykkerne med salt og peber på begge sider. Læg fisken i et ildfast fad på bagepapir med skindsiden opad. Dryp lidt god olivenolie og lime på fisken, og sæt den i en 180 grader forvarmet ovn i ca. 10-12 min.

basilikumolivenolie, ekstra jomfrugræskarkerner
40 min.
Anretning:

Som vist på billedet dryp lidt olivenolie i suppen og top med basilikum og græskarkerner drysset over.

Fif:
-har du en sjat god græsk yoghurt eller cremefraiche i køleren, så er det altså ikke spor dumt at toppe hele herligheden med en generøs klat lige før du spiser - igen for syrebalancens skyld :-) 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?