0
Honning-soya-ingefær glaseret Hopballekylling med grapefrugtsalat med hjertesalat, perlebyg, sesam og chili

Honning-soya-ingefær glaseret Hopballekylling med grapefrugtsalat med hjertesalat, perlebyg, sesam og chili

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
tamari/soyahvidløgingefærhonning
1 min.
Honning-soya-ingefær glaseret Hopballekylling, del 1:

Riv ingefær og hvidløg fint, og bland med soya og ca. 1 spsk honning pr. person. Kom kyllingebryst op i marinaden, og vend rundt. Sæt til side.

NB. dette trin kan med fordel laves i god tid - gerne dagen før! 

perlebyg
2 min.
Perlebyg

Kog perlebyg møre i rigeligt saltet vand. Det tager 12-15 minutter. Kom perlebyg i en sigte, og lad dem køle af, mens de drypper helt af. 

myntehjertesalatlimekorianderfrøchiliflagergrapesesamfrøsaltsort peberolivenolie, ekstra jomfru
5 min.
Grapefrugtsalat med hjertesalat, perlebyg, sesam og chili

Skær salaten ud i mundrette stykker, og skyl den i koldt vand. Tør salaten i en salatslynge.

Pil grapefrugterne, så du kun har det fine saftige frugtkød. Del stykkerne i små stykker, eller skær frugtkødet (se video ovenover) i fileter.

Rist korianderfrø på en tør pande, og knus dem let i en morter. Drys frøene på grapefrugterne sammen med chiliflager efter smag.

Rist sesamfrøene på en tør pande, til de er gyldne. Knus dem let i en morter med lidt salt, og kom dem i salaten.

Pluk mynte, skyl det i koldt vand. Tør det i en salatslynge, og hak det groft.

Vend salat, mynte, perlebyg, grapefrugt, sesamfrø og krydderier sammen med limesaft, en smule olivenolie, salt og peber.

Hopballe kyllingebryst med skind
20 min.
Honning-soya-ingefær glaseret Hopballekylling, del 2:

Skrab så meget af marinaden af kyllingen (gem det hele), og steg kyllingen med skindsiden nedad på en sliplet pande med en smule fedtstof. Steg den så længe på skindsiden, at skindet bliver sprødt og gyldent. Vend, og steg på den anden side et par minutter. Skru nu ned for blusset, og tilsæt marinaden sammen med en klump smør. Lad nu marinaden koge ind og glasere omkring kyllingen, mens du pensler eller øser den over med en ske.

Lad kyllingen og saften/marinaden trække i 5 minutter, inden den skæres ud i tynde skiver, som drysses over salaten sammen med marinaden.

30 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?