0
Honning/hvidløgsglaceret laks med ristet pak choy og ris

Honning/hvidløgsglaceret laks med ristet pak choy og ris

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
ASC laks med skindpak choyhvidløgcitronris
1 min.
Klargøring

Risene sættes over at koge efter anvisningen på pakken. 
Tip: Når risene er færdige, drænes evt. overskydende vand fra, og en smørklat fordeles forsigtigt i de varme ris. Læg et viskestykke mellem låget og gryden, og lad risene stå under låg, til I skal spise.

Laksen duppes tør, og saltes let på kødsiden.  

Pak choy'en deles i de enkelte blade, skylles og slynges tør. Snit pak choy'en mellemfint.

1-2 fed hvidløg pr. person snittes i ultra-fine skiver.

Citronen skylles og deles i kvarte.

 

pak choysesamfrøsalt & peber
10 min.
Pak choy

1/2 - 1 spsk sesamfrø pr. person ristes på en tør - gerne non stick - pande, til de bliver gyldne. Hæld frøene op i en morter, og mos dem hurtigt sammen med en smule salt i et minuts tid. Det skal ikke blive til en pasta, bare nogle af frøene er mosede, er det fint.

Panden varmes op igen med en smule olie i bunden, og pak choy'en steges ved høj varme, til den falder sammen og er sprød-mør. 
Smag til med salt og peber, og vend halvdelen af sesamblandingen ned i kålen.
Hold kålen lun, tildækket i et lille fad, til I skal spise.

 

ASC laks med skindhvidløgcitrontamari/soyasesamfrøsmørflydende honningsalt & peber
20 min.
Saucen og laksen

Ovnen tændes på grill.

Hvidløget steges ved mellemhøj varme i rigeligt smør i panden, til det begynder at bliver gyldent. 

Tilsæt soyaen, 2-3 tsk honning pr. person sammen med 2-3 spsk vand pr person, og resten af sesamfrøene. 
Pres saften fra citron ned i panden, og læg skallerne ned i saucen for ekstra citrus-smag. Lad saucen simre et minuts tid.

Læg så laksen ned i panden med skindsiden nedad.
Tip panden let, og hæld kontinuerligt saucen hen over laksestykkerne med en ske, mens de steger/damper et par minutter.

Til slut sættes panden ind midt i ovnen under grillen, og steger til laksen lige netop er mør, og kan skilles i flager med en gaffel. Pas på ikke at give den for meget: Laksen vil tilberede videre, efter du har taget den ud af ovnen.
Dryp saucen hen over fisken igen, og smag saucen til med salt og peber, samt evt. mere honning.

30 min.
Servering

Laksen serveres sammen med pak choy og de dampede ris. Saucen fordeles hen over fisken og grøntsagerne.

~Velbekomme ~

 

 

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?