Vask, skrub eller skræl kartoflerne grundigt. Skær dem i både og kom dem i en gryde, og kog dem i godt saltet vand i 5-7 minutter. Dryp dem af i en sigte i et par minutter. Krydr med salt og peber samt 4-5 spsk. god olivenolie. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir i bunden og bag dem ved 225 grader i en forvarmet ovn i 20-25 minutter, til alt er gyldent og sprødt. Kom kartoflerne i en skål og vend med 3/4 af tomatrelishen af agurk og radiser.
Soigner og skyl agurk og radiserne. Riv eller skær begge dele i fine strimler på et rivejern eller et mandolinjern (tag ca. 1/3 fra og kom i en skål med iskoldt vand). Vend resten med lidt fint salt og lad det stå i 5-10 minutter. Vend rundt et par gange undervejs. Knug væden fra og kassér dette - vend de saltede agurker og radiser med tomatrelish.
Steg eller grill pølserne, til de er gyldne og sprøde. Et godt fif er at stege ved medium til lav varme, og give sig god tid til stegningen. Det må godt tage 12-15 minutter at stege en perfekt pølse. For husk nu: En pølse skal serveres med følelse
Har du en dampovn så damp brødene i 2-3 minutter på fuld damp - dette giver et blødt svampet pølsebrød. Alternativt kan du varme let fugtede brød i en 225 grader forvarm ovn i 1-2 minutter.
Som vist! Kom de stegte pølser i de varme brød. Top med det sidste relish samt de sidste sprøde agurker og radiser, der er dryppet grundigt af. Server den lune kartoffelsalat på siden.
Jalm&B's - Brioche pølsebrød er et let og luftigt økologisk gourmet pølsebrød bagt på hvedemel fra Skåne, gult smør fra Thise og æg fra fritgående høns.
Brioche pølsebrødet er det optimale valg, når det kommer til gourmet hotdogs eller luksusbrød til grillpølserne.
Den let sødlige smag vil komplementere hotdogfyldet på bedste vis, og brødets bløde tekstur holder på både saucer og fyld, selv når det grilles sprødt.
Kundekommentarer ()