
Mojosauce: Rist spidskommenfrøene på en tør panden til de dufter og begynder at poppe. Kom dem i en morter, stød dem helt fint og tag 2 tsk. fra til sautéen. Tilsæt 2 fed pillede hvidløg og ½ tsk. groft salt ned til den resterende spidskommen i morteren og stød videre til en ensartet pasta. Pluk og hak koriander og mynte fint og stød det i sammen med citronsaft og 3 spsk. olie til saucen samler sig. Lad den trække i 10 min. og smag til med salt og peber.
Sauté: Skyl spinaten, fjern grove stilke og slyng bladene tørre. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern. Skær løgene lige sådan og hak 3 fed hvidløg helt fint. Varm lidt olie op i en sauterpande og sauter løgene i 10 min. til de er klare og let gyldne. Tilsæt gulerødder, hvidløg og spidskommen og sauter videre i 3-4 min. Rør tomatpasta, kikærter og hønsefond i og kog det hele op. Vend spinaten i og rør til den lige falder sammen. Smag til og server.
Fisk: Dup fileterne tørre, rul dem sammen og læg dem i et lille ovnfast fad. Rør harissaen sammen med 2 spsk. olie, lidt salt og peber og smør det på rullerne. Sæt fadet i en 175 grader varm ovn i ca. 12 min. (til fisken lige er mør).
Server sammen med en sprød grøn salat og godt brød.
Info: Harissa er en stærk chilipasta, som kan købes i velassorterede supermarkeder og hos etniske købmænd.
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften