0
Hvide & grønne asparges  med søkogte håndpillede rejer, kørvelsalat og sauce mousseline

Hvide & grønne asparges med søkogte håndpillede rejer, kørvelsalat og sauce mousseline

Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Gourmet
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Husk at vaske hænderne grundigt inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord. 

Find alle de køkkenredskaber frem du skal bruge til retten.

Skagenfood håndpillede rejersukkersalt
1 min.
Rejer:

Kom rejerne i en sigte, og lad dem dryppe af i 10 min. Vend dem evt. med en lille smule sukker og salt, det fremhæver smagen. Det kan sagtens undværes! 

Hollandaise sauce
1 min.
Sauce hollandaise:

Lun hollandaisesaucen forsigtigt i et vandbad eller under konstant omrøring ved svag varme i en kasserolle. 

hvide aspargessalt
5 min.
Hvide asparges:

Fjern de træede ender på de hvide asparges ved at brække dem af. Skræl aspargeserne fra hovedenden mod roden, og ret dem til med en kniv, så de er lige lange. Kog aspargeserne forsigtigt i 5-8 min. i letsaltet vand (afhængig af tykkelsen). Det er vigtigt til denne ret, at de koges møre, da det fremmer sødmen i de hvide asparges.

grønne aspargessmør
10 min.
Grønne asparges:

Knæk den nederste fjerdedel af de grønne asparges. Vurder derefter, om de grønne asparges skal skrælles på den nederste tredjedel. Kog dem sammen med de hvide asparges det sidste minuts tid. Afdryp dem, og vend dem med en smule smeltet smør.

Hollandaise saucefløde 38% (piskefløde)citron
15 min.
Sauce mousseline:

Lige før servering vendes der let pisket fløde i saucen - gør det i forholdet 2 dele hollandaise til 1 del flødeskum. Fløden må gerne være iskold, når du pisker den; men det er en god ide lige at lade den piskede fløde få stuetemperatur, inden den vendes i hollandaisen.

Smag til med lidt salt og citronsaft. Voilà - du har nu lavet en af de bedste (og sværeste) saucer i verden: MOUSSELINE! Og kun med LIDT snyd ;-) 

dildcitron
20 min.
Anretning:

Anret asparges på en varm tallerken - læg et generøst lag af sauce mousseline over aspargesene på midten. Ovenpå ligges en bunke pillede rejer. Kværn nu lidt sort peber hen over aspargeshovederne og pynt med en lille kørvelsalat lavet af plukket og skyllet kørvel vend med lidt fint salt, 2 dråber citronsaft og lidt olivenolie.

Prøv at drikke en god tysk riesling, gerne halbtrocken eller feinherb dertil…. Åhh - og nyd så englesangen.

Bonusinfo

Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt! 

Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.

Bonusinfo

Hollandaise sauce - med rigtig smør og æg

Vores huskok Jacob fortæller: Da jeg serverede denne færdiglavede hollandaise til en kokkekollega forleden, var hans umiddelbare udbrud: "SATANS OGSÅ"! Nu har vi kokke ikke længere dét es i ærmet, lige at kunne piske en hurtig "hollænder" for at imponere gæsterne. For nu kan du selv varme den op og servere den ægte vare baseret på gode økologiske æg og godt smør. Saucen er skabt som den SUBLIME emulsion mellem økologiske æggeblommer og det gode danske øko-smør, balanceret af en god og stringent syre fra vineddike, der strammer op. Den perfekte ledsager til fisk eller asparges.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?