0

Hvilling og asparges i lag med citronsauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Bræk den træede ende af aspargeserne og kog dem godt møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra, gem ½ dl kogevand, og kom aspargeserne i en foodprocessor sammen med brødkrummer og hakkede skalotteløg og kør det til en grov ’fars’. Rør ægget i og krydr med salt og peber. Læg halvdelen af fiskefileterne på en bageplade med bagepapir og fordel aspargesfarsen ovenpå. Læg de resterende fileter over med skindsiden opad og pres let sammen, så fyldet fordeler sig. Dryp med lidt citronsaft (ca. 2 spsk.) og olie, krydr med salt og peber og bag dem ved 175°C i ca. 15 min. til fisken er mør og let gylden i kanterne.

Sauce: Riv 1 tsk. citronskal og pres resten af citronsaften. Kom begge dele i en gryde. Kom smør og lidt salt og peber ved og varm det godt op, dog uden det koger. Kom imens æggeblommerne i en skål. Tag gryden af varmen og dryp smørret i blommerne ved konstant piskning – start med en skefuld af gangen og øg så mængden hen ad vejen.

Server med små kogte kartofler, en blandet grøn salat og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.