0

Hvillingfilet med spinat, pinjekerner og sherry.

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Dup fileterne tørre og vend dem i mel blandet med salt og peber. Varm lidt olivenolie godt op på en pande og steg fisken kort deri på begge sider - de skal kun lige have en smule farve.

Hak løg og hvidløg meget fint og sauter dem i lidt olie i en gryde. Skyl spinaten (frossen spinat kan også bruges) og læg den i gryden. Lad det simre til vandet fra spinaten er kogt helt væk. Fordel spinatblandingen i bunden af et smurt ovnfast fad, drys med pinjekernerne og læg fisken ovenpå (med skindsiden nedad). Dryp lidt olivenolie over og hæld sherryen ved.

Bag retten i en 175 grader varm ovn i 15-20 min. til fisken "flager", når der røres let ved den. Drys med hakket persille lige før servering.

Server fisken i fadet med råstegte kartofler og smørsauce til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.