0
Indbagt isingfilet på spinatbund med klassisk fiskesauce

Indbagt isingfilet på spinatbund med klassisk fiskesauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Rul de 4 butterdejsplader dobbelt så store. Damp spinaten i 1 dl fløde i en gryde i 1-2 min. (brug evt. frosne spinatblade) krydr med lidt revet muskatnød og smag til med salt og peber. Fordel spinaten på de fire butterdejspladers ene halvdel og fordel fileterne oven på. Krydr fisken med lidt salt og luk butterdejen rundt om fisk og spinat. Pres lukningen sammen med en gaffel. Pisk et æg og pensl pakkerne. Bag dem i en 190 grader varm ovn i ca. 10-12 min.

Tip fra en kunde: "Tillad mig at foreslå, at der i spinatmassen røres/blandes et bæger ricottaost (evt. drænet) og at der krydres med finthakket chili eller peber fra kværnen".

Klassisk fiskesauce: Skær skalotteløget i fine tern og sautér dem i lidt olie i en gryde. Tilsæt hvidvin, hønsefond og lidt citronsaft og lad det koge ind til det halve. Tilsæt 2 dl fløde og lad saucen koge ind igen. Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. 50 g koldt smør (skåret i små tern) under piskning lige før servering (for at jævne den) eller jævn med lidt maizena.

Server retten sammen med små råstegte kartofler eller båndspaghetti.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.