
Chutney: Lav den gerne dagen før! Hak cashewnødderne og skær 3 tomater i små tern. Hak rødløg, 2 fed hvidløg, de rensede chilier og koriander fint og kom dem i en skål sammen med nødder, tomater, 1 tsk. fintrevet frisk ingefær, 4 spsk. olie, salt og peber. Rør det godt sammen og lad det trække mindst 1 time, men meget gerne natten over.
Raita: Skær agurken i små tern, drys med salt, og sæt dem til afdrypning i 15 min. Befri 5 tomater for stilk og kerner, skær tomatkødet i små tern og lad dem dryppe af i en si i samme tidsrum. Skyl agurkerne under koldt vand og dup dem så tørre som muligt. Rør yoghurten med stødt koriander, spidskommen, salt og peber. Vend agurk og tomat i og smag til. Bør serveres kold.
Fisk: Rør 2 fed pressede hvidløg, 2 tsk. fintrevet frisk ingefær, gurkemeje, stødt sød chili, salt, peber og 2 spsk. olie godt sammen i en skål og gnid fileterne ind i krydderblandingen. Fordel chutneyen på fileterne, rul dem sammen om fyldet og læg dem med samlingen nedad i et smurt ovnfast fad. Dryp med en smule olie og bag i en 175 grader varm ovn i 12-15 min. (til fisken er mør).
Giv lunt naanbrød og en sprød grøn salat til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften