Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt risene over at koge efter anvisningen på posen.
Nip bønnerne i begge ender, og skær dem i tynde splitter som koges i 5-10 min afhængig af størrelse.
Skær peberfrugten i tynde strimler og forårsløgene i tynde splitter. Gem de yderste grønne blade til pynt.
Riv ingefæren fint. Det er ikke nødvendigt at skrælle ingefæren, men hvis man vil, gøres det nemmest ved at bruge en teske og forsigtigt skrabe skindet af med spidsen.
Skær basilikummen groft. Den møre del af stilkene finthakkes.
Sæt en stor pande eller wok over at varme, til den er rygende hed. Tilsæt lidt olie, og brun kødet grundigt. Tilsæt ingefær efter smag, og lad retten varme godt igennem. Hæld en 1/2–1 spsk. sukker pr. pers (gerne brun farin eller muscovadosukker) ned til kødet, og lad retten simre til den virker ”tør” igen. Kødet tages af panden, og holdes lunt i en skål.
Steg grøntsagerne på den samme pande. Kom først de grønne bønner på den hede pande og steg 2-3 minutter. Hæld derefter en smule vand på bønnerne og lad det koge væk. Tilsæt så den røde peberfrugt og til sidst forårsløget.
Lad retten stege, til grøntsagerne begynder at blive møre, men stadig har lidt bid, og hæld så kødet tilbage i panden til grøntsagerne sammen med soyaen. Varm igennem.
Lige inden servering vendes basilikum og den grønne del af forårsløgene ned i kødet.
Anretning: Server risene til kødet, og sæt evt. sød soya eller anden asiastisk sauce på bordet også.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kundekommentarer ()