0
Krydrede kødboller alla pappardelle med nye majs, små skalotteløg, parmigiano reggiano og chimichurri

Krydrede kødboller alla pappardelle med nye majs, små skalotteløg, parmigiano reggiano og chimichurri

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Chimichurri er en grøn salsa, der er fantastisk at dyppe grillet kød i. I Argentina, hvor denne sauce stammer fra, serverer man aldrig kød uden en skål Chimichurri ved siden af. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
1 min.
Kødboller:

Pil og hak alle hvidløgsfeddene. Rør det hakkede kød sejt med salt, og krydr med sort peber og ca. 1/3 af  chimichurri-krydderiblandingen. Rør farsen med hvidløg (brug ca. det halve her) og lidt af parmesanen. Steg evt. en lille ”prøvedelle”, og smag på den. Juster evt. med mere salt og peber. Form farsen til små bordtennisbold-store kugler. Steg kødbollerne på en pande i olivenolie og smør, til de er gyldne og sprøde og næsten gennemstegte. Sæt til side.

10 min.
Chimichurri:

Skyl og hak den bredbladede persille fint sammen med det sidste hakkede hvidløg, rør med din bedste olivenolie samt lidt af Chimichurri krydderiblandingen, til du opnår den ønskede smag og styrke. Juster gerne chimichurrien med lidt rød- eller hvidvineddike, salt og peber.

20 min.
Majs, skalotter og pasta:

Soigner majs og skær majskernerne fra

Pil skalotteløg - del evt. store i mundrette bidder

Rist majskernene og skalotteløg på panden hvor du stegte kødbollerne til de er møre og let gyldne - det tager 3-4 minutter. 

Krydr med salt og peber

Kog imens pastaen i rigeligt, godt saltet vand, se kogetid på posen. (Vandet skal smage salt som Middelhavet, siger Italienerne.) Kom pastaen i et dørslag, og lad den dryppe af.

30 min.
Anretning:

Vend pasta, med majs, skalotteløg og chimichurri samt masser af revet parmesan - smag til med salt og peber.

Bonusinfo

Chimichurri krydderi indeholder:

25% Tørret oregano, 25% spidskommen, 20% korianderfrø, 10% sort peber, 10% paprika flager, 10% chili flager

Bonusinfo

Husk at salte vandet godt! En klog italiener lærte mig i sin tid, at vandet skal være salt som en tår af Middelhavet! Om du ønsker at komme lidt olie i vandet er til gengæld lidt af et individuelt spørgsmål! Jeg har ALTID gjort det! Hvorfor? Fordi nogen har sagt til mig, at man SKAL! Men det er vist i virkeligheden ikke så vigtigt :-) 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?