0
Italienske polpette med fregola sarda, dertil bladbede-tomatkompot & pesto med solsikkekerner

Italienske polpette med fregola sarda, dertil bladbede-tomatkompot & pesto med solsikkekerner

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Italiensk

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

parmigiano reggiano (Parmesan)basilikumsolsikkekernerhvidløg
1 min.
Basilikumpesto med ristede solsikkekerner
Rist solsikkekernerne på en tør pande, til de er gyldne. Pil og hak hvidløg. De groveste stilke nippes af basilikummen, og kasseres. De ristede solsikkekerner, al basilikummen, halvdelen af parmesanen og halvdelen af hvidløgene arbejdes igennem i en morter eller i en minihakker/foodprocessor sammen med lidt salt, peber og 2-3 spsk. af din bedste olivenolie pr. person.
hakket oksekødFregola sardaitaliensk kødbollekrydderihvidløg
15 min.
Polpette (kødboller):
Rør kødet med salt, krydderimix samt resten af det finthakkede hvidløg. Rør gerne 1 eller 2 æg og lidt rasp eller mel i, hvis du har, det er dog ikke strengt nødvendigt. Lad farsen hvile i et par minutter. Rul 8-10 små kugler pr. person. Vend dem i lidt mel eller rasp, hvis du har, og steg dem derefter på en pande i neutral olie og smør, til de er gyldne og sprøde. Tag kødbollerne af panden, og sæt dem til side. Gem panden til senere.
Fregola sarda
15 min.
Pasta

Kog pastaen i rigeligt godt saltet vand i 8-10 minutter. Dræn den i en sigte.

tomaterbladbeder
20 min.
Bladbeder & tomat:

Skær bladbeder og tomater i små stykker. Rist bladbederne i 2-3 min. på panden, hvor du stegte kødbollerne. Kom tomater på, og lad dem stege med i 2-3 min. Krydr med salt og peber, og vend til sidst sammen med de stegte kødboller, den kogte pasta og halvdelen af pestoen.

basilikumhvidløg
35 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Top med det sidste pesto, og riv det sidste parmesan over. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Italienske kødbollekrydderi indeholder:

30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Bladbeder kaldes også mangold eller sølvbeder og de er i familie med spinat, rødbeder, mælder og sukkerroer. De er rige på blandt andet fibre, jern og betacaroten og indeholder ligesom spinat og rabarber oxalsyre.

Bonusinfo

Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn. 

Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.