0
Japansk katsu curry med stegt grisenakke dertil majs og chilisyltede rødløg

Japansk katsu curry med stegt grisenakke dertil majs og chilisyltede rødløg

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Japansk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Katsu curry er en af mine personlige favoritter - og samtidig en af ​Japans mest populære retter, når de ikke spiser traditionel japansk mad! Grundstenen i denne atypiske japanske ret er varme indiske krydderier, der via krydderihandlen kom en tur til Storbritannien, hvor englænderne fremstillede deres første karrypulver. Derefter gik turen retur østpå - og altså også til Japan, hvor japanerne ved hjælp af fransk køkkenteknik begyndte at jævne saucer med en roux (fedt og mel), lavede katsu karrysaucen og voilà -  katsu curry blev født. Katsu er traditionelt lavet med svinekød.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
hvedemelsukkersalt
1 min.
Marinade til ris:
Rør 1 spsk. sukker og 1/2 tsk. salt ud i 2 spsk. lys eddike (gerne riseddike) pr. pose ris, og sæt det til side.
risottoriseddikesukker
2 min.
Ris:

Kom risene i en sigte, og skyl dem grundigt. Kog risene efter anvisning på pakken. Rør eddike marinaden i, og vend rundt.

rød chilirødløgeddikesukker
5 min.
Chilisyltede rødløg:

Skyl chilien. Snit rødløg, så fint du kan. Skær chili i lange tynde strimler, og kom begge dele i en skål. Hæld 1/2 dl eddike over, og vend rundt. Efter 5 min. tilsættes sukker til en tilpas sur/sød smag.

majskolber
10 min.
Majs og syltede rødløg:

Fjern de yderste blade på majskolberne, og skær kornene fra. Kom majskornene i en kasserolle med en god klump smør, godt med salt samt en 1/2 dl vand. Kog dem møre under låg i 3-4 min. Tag låget af, og lad majsene koge, til alt vandet er fordampet. Vend dem med de syltede rødløg.

japansk katsu karry
15 min.
Katsu curry sauce:

Pil og snit hvidløg og skalotteløg fint. Smelt 15 g smør pr. person i en kasserolle. Sauter hvidløg og skalotteløg af heri, uden at det tager farve. Tilsæt 3/4 af karryblandingen, og rist igennem et par minutter. Kom nu 1 spsk. hvedemel i pr. person, og lav en smørbolle. Lad den varme igennem på medium varme i 2 min. Tilsæt kogende vand lidt af gangen, og pisk, imens saucen bringes til kogepunktet. Juster tykkelsen med vand, til du opnår en ikke for tyk karrysauce. Tilsæt urtebouillon, og smag til med salt og peber.

koteletrasp
25 min.
Kotelet:

Kom koteletterne i en frostpose, og bank dem helt tyndt ud med en kødhammer eller en lille kasserolle. Alternativt kan du også bare panere koteletterne, som de er, så skal de bare stege lidt længere. Krydr koteletterne med salt og det sidste karry på begge sider. Vend dem først i mel, derefter i et sammenpisket æg (har du ikke et æg, så brug lidt mælk eller fløde) og til sidst i rasp. Sørg for at trykke raspen godt fast i kødet. Steg kødet på begge sider på en meget varm pande i rigeligt neutral olie, til de er gyldne og sprøde. Drys med lidt salt, og lad koteletterne dryppe af på fedtsugende papir.

45 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Velbekomme!

Bonusinfo

japansk katsu karry indeholder:

25% spidskommen 25% gurkemeje, 15% korianderfrø,  10% kardemomme, 5% bukkehornsfrø, 5% muskatnød, 5% kanel, 5% allehånde, 3% nellike og 2% laurbærblade

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?