0
Jordskokkepurésuppe med ventrèche, jordskokkechips & kørvel

Jordskokkepurésuppe med ventrèche, jordskokkechips & kørvel

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Fløde, Gluten

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
jordskokkerzittauerløgspisekartoflerhvidløg
1 min.
Jordskokkesuppe:

Skræl kartoflerne og jorcskokker. Tag ca 1/3 af jordskokkerne fra til chips. Skær resten af jordskokkerne og kartoflerne i mindre stykker, og skyl dem grundigt. Hak løg og hvidløg fint, og sauter begge dele i lidt olie, uden at de tager farve. Tilsæt jordskokker og kartofler, og krydr med salt og peber. Dæk med vand, og tilsæt evt. en bouillonterning. Lad suppen simre i 15-20 min. Kom fløde på, kog op, og sluk, så snart suppen koger. Purér suppen i en blender eller med en stavblender, og kør den evt. igennem en sigte. Kog suppen op igen, og juster evt. konsistensen med lidt vand. Smag suppen til med lidt citronsaft, salt og sort peber.

ventrèchejordskokker
10 min.
Ristet ventrèche & chips:

Skær ventrèche i tynde strimler, og steg den gylden og sprød på en pande i lidt olivenolie. Tag ventrèchen op, og lad den dryppe af på fedtsugende papir. Sæt den til side, men gem fedtet i panden til senere. Skær den sidste tredjedel af jordskokkerne i 2-3 mm tynde skiver. Kom skiverne i iskoldt vand i 5 min. Dryp dem af, og tør dem i et viskestykke. Vend jordskokkerne med salt og olivenolie, og fordel dem på bageplader med bagepapir i et lag. Bag dem sprøde i en 200 grader varm ovn.

kørvelcitronolivenolie, ekstra jomfru
20 min.
Kørvel-citronolie:

Skyl kørvel, ryst vandet af, og blend den med lidt citronskal (kun det gule), salt, peber og 1-2 dl. af din bedste olivenolie. Blend, til du opnår en flot grøn homogen masse. Sigt evt. massen igennem en fintmasket sigte eller et kaffefilter. 

Ølandshvedeboller
40 min.
Ølandshvedeboller:

Halver bollerne, og rist dem med skærefladen nedad i fedtet på panden fra ventrèchen.

45 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Server de ristede boller ved siden af.

Velbekomme!

Bonusinfo

Ventrèche er tørsaltet, lufttørret og modnet svinebryst krydret med peber. Det har en delikat, let saltet og pebret smag med en dyb bund af umami. I modsætning til fx dansk bacon er ventrèche ikke røget. 

Bonusinfo

Nyklassikeren Ølandshvedebolle, som vi har valgt som vores "husbrød" er blandet med ristet hvedeflager og fuldkornssurdej og fermenteret i op til 24 timer, dette giver en utrolig dejlig krumme med den genkendelige dybe kornsmag.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?