0
Karbonader af gris/okse med spidskål i dild

Karbonader af gris/okse med spidskål i dild

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

  1. Farsen formes til karbonader – lidt som store, flade frikadeller.
    En ”paneringslinje” gøres klar på køkkenbordet: først stilles en tallerken med krydret hvedemel, derefter en tallerken med sammenpiskede æg, og til sidst en tallerken med raspen.
    Vend karbonaderne grundigt først i mel, derefter i æg og til sidst i rasp.
    Lad karbonaderne tørre lidt på en bagerist, inden de steges.
  2. Gulerødderne skylles og ordnes.  Det er ikke nødvendigt at skrælle dem, men hvis de har mange ”fimrehår”, kan man skrubbe dem forsigtigt med en ren skuresvamp.  Skær toppene af, men lad evt. 3-4 cm top sidde på som pynt.
  3. De yderste blade af spidskålet fjernes, det nederste af stokken skæres af, og kålet deles på langs i brede både.
  4. Dilden hakkes.  De yderste fimreblade hakkes groft, og den møre del af stilken snittes fint. 
    Den grove del af stilkene kan komme ned i gryden til gulerødderne og give smag, de skal ikke spises.
  5. I en bred, flad gryde eller sauterpande med låg smeltes en smørklat, tilsættes et par spsk vand og til sidst gulerødderne sammen med salt, peber og sukker.
    Lad gulerødderne dampe/stege under låg, til de er næsten møre.
    Når de er møre, tages de op af panden og holdes lune på serveringsfadet.  Dæk gulerødderne med folie eller under en lille omvendt skål.
  6. I den samme gryde tilsættes lidt mere smør og spidskålen dampes/steges på samme måde som gulerødderne.
  7. Karbonaderne steges i smør til de er gyldne, omkring 5 minutter på hver side.
  8. Når spidskålet er mørt, vendes dilden ned i gryden, og kålet anrettes på fadet med gulerødderne og karbonaderne.
  9. Hvis man vil, kan man smelte lidt smør på panden som dyppelse til retten.
Anretning

Som vist på billedet.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?