Skræl kartoflerne, og kog dem i velsaltet vand i 18-20 min. Damp dem af, og drys med hakket persille. Det smager rigtig godt at vende kartoflerne med fedtet fra de stegte karbonader.
Rør kødet med salt, krydr med peber, og rør med 1/4 af raspen samt evt. 1 æg pr. 300 g kød. Form kødet til runde bøffer, og hak dem let med en kniv, ligesom du ville lave en hakkebøf.
Pisk 1 æg sammen i en dyb tallerken (Hvis du ikke har et æg, kan du snildt bruge en lille sjat fløde eller mælk i stedet). Bland det sidste rasp med fint salt og friskkværnet sort peber i en anden dyb tallerken.
Vend karbonaderne i mel, dernæst i det piskede æg og til sidst i rasp. Tryk raspen godt fast, og sørg for også at rulle siderne i raspen.
Del blomkål i små buketter, og kom dem i en lille gryde med en klump smør, 1 dl vand og lidt salt. Kog under låg i 3-4 min. til de er møre, dog med bid. Kog ærterne med det sidste minut.
Kom bechamelsovsen i en gryde, og kog den igennem, mens du pisker. Pas på, den ikke brænder på. Kom de kogte grøntsager inkl. vand/smør i saucen, vend rundt, og kog igennem.
Steg karbonaderne ved jævn varme i rigeligt smør (evt. tilsat lidt neutral olie) i ca. 2-3 min., til de er gyldne på den ene side. Kom lidt frisk smør på panden, og lad det bruse op.
Vend karbonaderne, og steg dem ved jævn varme i ca. 4-5 min. på den anden side. Krydr igen med lidt salt og peber, og server.
Som vist på billedet. Server evt stegesmørret til.
Kundekommentarer ()