0
Kartofler i kokos med kikærter og syrlig salat
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
bagekartoflergrøn karrypastakokosmælkrødløg
1 min.
Kartofler

Start med at skrælle kartofler og løg. 

Skær kartoflerne i store, grove tern og løgene i både.

Find en stor gryde og sauter løgene et par minutter i lidt olie. Tilsæt kartoffelternene og currypasten. Lad det varme med et minuts tid. Tilsæt så kokosmælk og evt. en lille smule vand, til grøntsagerne, så de næsten er dækkede. Tilsæt salt og friskkværnet peber og lad det hele simre stille og roligt under låg i ca. 25 min.

korianderlimepeanutssFlower sprouts
15 min.
Salat

Skyl og fjern evt. grimme blade på flower sproutsen og det nederste af stokken og snit herefter kålen supertyndt med en skarp kniv. Hvis du har ekstra god tid, kan du plukke kålen ud i blade istedet for at få en lidt mere luftig salat.

Skyl og hak korianderen igennem et par gange og vend den sammen med kålen. Tilsæt peanuts og smag til med masser af fintrevet limeskal og -saft.

 

kikærter i vand
20 min.
Kikærter

Dræn kikærterne for vand.

tamari/soya
25 min.
Anretning

Tag låget af gryden. Tilsæt kikærterne og lad det hele koge lidt ind, så kokosmælken bliver cremet. Smag til med salt, friskkværnet peber og soya.

Anret i bunden af en dyb tallerken med salaten ovenpå.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.