Start med at skrubbe kartoflerne grundigt, og fjern evt. urenheder.
Skær kartoflerne i grove tern, og kom dem op i en gryde med vand, så det dækker, og et skud salt. Kog kartoflerne stille og roligt i 3-4 min., til de lige nøjagtigt er møre.
Lad dem trække i vandet indtil servering.
Skyl sølvbederne, og skær dem i 4-5 cm lange stykker.
Skyl agurken, og halver den på langs. Skrab kernehuset ud med en ske.
Skær agurken i skiver. Hak basilikum groft med en skarp kniv, og vend agurk og basilikum sammen i en skål sammen med et par dråber olivenolie og lidt friskkværnet sort peber. Tilsæt ingen salt.
Rist nødderne på en tør pande, og hak dem groft.
Rengør panden fra før, og sæt den over igen ved højeste varme. Tilsæt en smule olivenolie, og steg sølvbederne i 2-3 min., til de har taget lidt farve, men stadig har bid.
Krydr med lidt salt.
Dræn kartoflerne grundigt for vand, og vend dem med et par dråber olivenolie. Anret dem på en tallerken, og drys lidt karry over. Fordel yoghurten over kartoflerne, og anret agurker, nødder og de stegte sølvbeder ovenpå.
Velbekomme!
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kundekommentarer ()