0
Kebab style hakkebøf med stegte nye kartofler, glaskålssalat med æbler, hasselnødder & karse

Kebab style hakkebøf med stegte nye kartofler, glaskålssalat med æbler, hasselnødder & karse

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hasselnøddekernerkebab krydderismå kartofler
1 min.
Hasselnødder & kartofler:

Hak nødderne, og rist dem i lidt olie på en pande. Når de er gyldne, drysses de med lidt fint salt.

Skyl kartoflerne, skær dem ud i både, og steg dem møre og gyldne i lidt smør og olie på panden, hvor du stegte nødderne.

Når kartoflerne er næsten møre, ristes de med halvdelen af kebabkrydderiet de sidste 2-3 min.

glaskålæblerkarsecreme fraiche 18%
10 min.
Glaskålsalat med æbler & karse

Rør en dressing af creme fraiche, lidt lys eddike, salt og lidt sukker. Lad dressingen trække ved stuetemperatur, mens du laver det grønne fyld.

Skyl æbler og glaskål.

Skræl og skær tynde strimler af glaskål på et mandolinjern.

Skær æblerne i tern.

Vend glaskålen, de hakkede ristede hasselnødder, æbler og klippet karse (gem lidt til pynt) sammen med dressingen.

Smag til med salt, sukker og sort peber.

 

hakket oksekødkebab krydderi
25 min.
Hakkebøffer og afslutning af kartofler:

Form hakkebøffer, og krydr med salt samt resten af kebabkrydderiet.

Tag kartoflerne af panden, og kom dem i en skål.

Steg bøfferne i 2-3 min. på hver side på panden, hvor du stegte kartoflerne. Brug evt. lidt mere olie. Krydr med lidt salt igen.

Kom kartoflerne tilbage på panden, og varm dem igennem et par min.

35 min.
Anretning

Som vist på billedet. Drys med resten af det klippede karse.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kebab krydderi indeholder: paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel,

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.