Paratha er en type indiske eller pakistanske flade madbrød - ofte uden gær. De er pivnemme at lave og bages på en pande. I denne version er de krydret med en lækker spicy krydderiblanding.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Løg, ingefær, hvidløg og chili hakkes fint, og sauteres i lidt neutral olie i en gryde. Når alt er sauteret af uden at have taget farve, tilsættes det hakkede kød og garam masala (pas på, krydderiet er HOT, så prøv dig frem). Lad det hele stege stille og roligt, til kødet er helt gennemstegt.
Tilsæt hakkede tomater, fyld dåsen halvt op med vand, og tilsæt dette også. Kog igennem ved lav varme i mindst 15-20 min. - gerne helt op til 1 time. Hæld evt. lidt mere vand på undervejs, så retten ikke koger helt tør.
Rør jævnligt. Smag til med salt, sukker og limesaft. Keema'en skal være stærk, godt krydret og let sødlig med en snert af syre.
Tag gerne dejen til Paratha ud af køleskabet 30 minutter før du skal bruge den.
Del hver pizzakugle i 2 dele, og rul hver af de mindre dejkugler ud til lige knap 0,5 cm tykkelse på et godt melet bord.
Som vist på billedet, med yoghurt og plukket koriander serveret til.
Paratha krydderiblanding indeholder:
25% hel nigella
25% hel sesam
15% knust spidskommen
10% knuste gule sennepsfrø
10% Knuste korianderfrø
10% gurkemeje
5% chilipulver
Kommentarer og forslag til opskriften