Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tag gerne pizzadejen ud af køleskabet 30 min., før du skal bruge den.
Pil og snit løg.
Pil og hak hvidløg.
Skær chili i tynde skiver, og fjern evt. kernerne, hvis du ikke vil have retten FOR stærk!
Skær peberfrugt i tynde strimler.
Skræl og riv ingefær.
Pres saften fra citronen.
Pluk korianderbladene, og snit stilkene.
Rist kyllingekødet af på en stor pande i meget varm, neutral olie. Krydr med 2/3 krydderiblanding, salt og peber.
Kom peberfrugt, løg og hvidløg på, og steg det med i 2-3 min.
Tilsæt så ingefær, chili (gem evt. lidt til pynt) og korianderstilke, og steg det med i 1 minut.
Kom til sidst hakkede tomater på, og kog det hele stille og roligt, indtil næsten al væden er kogt ind. Smag til med citronsaft, salt og en lille smule sukker.
Del hver dejkugle i 2 stykker, og rul eller tryk hver stykke ud til lige knap 1 cm tykkelse på et godt melet bord.
Som vist på billedet drysset med korianderblade.
Fif: er din keema blevet meget stærk, kan du med fordel servere den med en god skefuld yoghurt til.
Keema Shimla Mirch krydderi indeholder:
25% garam masala, 25% korianderfrø, 25% spidskommen, 15% gurkemeje, 10% kashmir rød chili
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Kommentarer og forslag til opskriften