
Kasser det yderste lag af forårsløget, og skyl resten grundigt sammen med kålen. Hak den hvide del af forårsløgene groft, og skær kålbladene fra stokken. Hak den grønne del af forårsløget fint, og gem det til anretning.
Kog nudlerne som angivet på pakken, dræn dem for vand, og skyl dem hurtigt under koldt vand.
Frøene ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Knæk æggene i en skål, og bland kimchien i. Pisk det godt sammen til en ens masse.
Varm en stor pande eller wok op ved høj varme. Når panden er rygende varm, steges kålen og den hvide del af forårsløget under omrøring i 1 spsk. olie pr. person. Lad det stege ca. 2 min., indtil det har fået godt med farve.
Kom nudlerne i panden, og steg i yderligere et par minutter under omrøring.
Bliv ved med at have høj varme på panden, og hæld æggemassen i panden. Rør rundt i 10 sek., indtil ægget sætter sig.
Pr. person skal der nu tilføjes 1 spsk. soya og 1/2 tsk. sukker til retten. Vend godt rundt, og smag til med salt eller evt. mere sukker.
Fordel nudlerne i skåle, og top med forårsløg og sesamfrø.
NORDISK KIMCHI (100% økologisk og vegansk)
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften