Skræl kartoflerne, og del hver af dem i 6-8 både. Udvand bådene i rindende koldt vand i 5 min. Giv dem et opkog i rigeligt, godt saltet vand i 5-6 min. Dræn vandet fra, og lad kartoflerne dampe helt af.
Fritér kartoflerne i 180-190 grader varm olie, til de er møre og sprøde. Alternativt kan de laves i ovn:
Vend kartoflerne rundt med godt med olivenolie, og krydr dem med salt og masser af sort peber. Kom dem på en bageplade i ét lag med bagepapir på. Steg dem i en forvarmet ovn ved 210 grader, til de er lækre, sprøde og gyldne.
Drys med lidt salt. Server straks.
Skær agurkerne i 1/2 cm tykke skiver.
Kom agurkerne i en lille sigte, og drys med masser af fint salt. Lad agurkerne salte i 15 min.
Kog en lage af lige dele lagereddike (eller anden lys eddike) og sukker, et par peberkorn og et laurbærblad.
Skyl agurkerne for overskydende salt.
Hæld lagen over de skyllede agurker. Lad dem trække tildækket deri, til de skal spises.
Skyl tomater og salat.
Skær tomat i skiver, og snit hjertesalat fint.
Form kødet til bøffer. Lav en lille fordybning i midten fx med en lille skål eller kop. Dette bevirker, at bøffen holder formen.
Steg bøfferne på en meget varm grill eller grillpande. Krydr med salt og peber. (Steg gerne bøfferne, sådan at de netop har et pink indre).
Når bøfferne er færdige, kommes revet cheddar på toppen.
Halvér briochebollerne, og pensl dem evt. med lidt smeltet smør.
Rist bollerne med skærefladen nedad på grill, pande eller i ovn, til de bliver gyldne. Pas på, de ikke brænder.
Vend dem, og giv dem 30 sekunder på den anden side også.
Sådan samler du burgeren: Smør de 2 dele af bollerne med et jævnt lag mayo, byg derefter burgeren op med: (Fra bunden) fintsnittet icebergsalat, tomatskiver, syltede agurker, burger bøf med ost, ketchup og iceberg på toppen.
Fif: brug resten af mayonnaisen og ketchuppen som dip til kartoflerne.
Skagenfoods egen økologiske tomatketchup, der rent faktisk smager af tomater :-)
Ketchuppen er unik i sin ingrediens sammensætning og består af den helt rette mængde toscanske, økologiske tomater - ikke fra puré eller koncentrat - æbler, krydderier, sukker og atlanterhavssalt - alt sammen tilsat en masse kærlighed fra de seks dedikerede gutter, der kalder sig Curtice Brothers.
Læs mere om ketchuppen her: https://curticebrothers.co/
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Kommentarer og forslag til opskriften