Ris:
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Pocheret kyllingebryst: Kog ¼ liter vand pr. person op med urtebouillon. Tilsæt kyllingebryst, og skru ned, så brystet netop simrer lige under kogepunktet i ca. 8-10 minutter. Sluk, og lad kyllingen trække yderligere 5 minutter, mens du forbereder suppen. Pluk derefter kyllingebrystkødet i strimler.
Karrysuppe: Befri tomaterne for kerner (gem dem), og skær tomatkødet i strimler. Skær også peberbrugt i fine strimler, og sæt dem til side sammen med tomatstrimlerne. Pil og snit hvidløg og skalotteløg fint, og skær æblet i små tern. Sauter æbler, hvidløg og løg af i lidt smør ved medium varme. Tilsæt karry, og rist igennem. Kom fonden fra kyllingen på sammen med tomatkernerne, og kog i 5 minutter. Hæld fløde på, og kog i yderligere 5 minutter. Blend suppen glat, og sigt den evt. gennem en sigte. Kog suppen op igen denne gang med peberfrugtstrimlerne, og tilsæt, så snart den koger, det plukkede kyllingekød, de kogte ris og tomat. Sluk for blusset, og smag til med salt, lidt sukker og peber!.
Anretning: Som vist på billedet.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kundekommentarer ()