Stegte fisk: Vend halvdelen af fileterne i mel rørt med salt og peber, derefter i sammenpisket æg og til sidst i rasp. Lad dem hvile i 10 min. og steg dem gyldne og sprøde i smør.
Dampede fisk: Rul resten af fileterne sammen og fæstn dem evt. med en tandstikker. Kog hvidvin, ½ dl vand, dildstængler (nip bladene af først - de skal bruges som pynt), peberkorn og lidt salt op i en lille gryde. Skru ned for varmen, læg rullerne i og læg låg på. Lad fisken dampe ved lav varme i 8-10 min.
Dressing: Pres 1-2 fed hvidløg og rør det sammen med 3 spsk. mayonnaise, 5 spsk. cremefraiche, 1 tsk. paprika, 1 tsk. koncentreret tomatpuré og 1 spsk. citronsaft. Smag til med salt og peber.
Anretning: Fjern den træede ende på aspargeserne ved at brække dem af. Kog aspargeserne lige netop møre i letsaltet vand. Rist brødskiverne, smør et tyndt lag smør på og læg salatblade på. Fordel de stegte fileter på brødene og anret de dampede ruller på skrå oven på. Top med dressingen og læg rejerne på (dræn dem godt). Pynt med asparges, tomat, agurk og citron. Slut af med frisk dild og server straks med et glas køligt hvidvin til.
Som en ekstra luksus kan du lægge en god skefuld kaviar på toppen.
Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt!
Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.
Kommentarer og forslag til opskriften