0

Knurhane i gryde med vintergrøntsager, hvidvin og aioli

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Aioli: Vigtigt: Alt skal have stuetemperatur inden start! Pisk æggeblomme, citronsaft og salt godt sammen. Tilsæt rapsolien lidt ad gangen til en tyk og cremet mayonnaise opstår. Rør presset hvidløg i (mængde efter temperament) og smag til med citronsaft og salt.

Gryde: Rens/pil/skræl grøntsagerne. Skær løgene i både, porrer og gulerødder i skiver og selleri og kartofler i mellemstore tern. Varm lidt olie og en skefuld smør op i en tykbundet gryde eller sauterpande ved middel varme, tilsæt alle grøntsagerne og krydr med salt og peber. Sauter 8-10 min. uden det tager farve til grøntsagerne begynder at blive let bløde. Dup fiskene tørre, rids 1-2 dybe snit i kødet på begge sider og krydr med salt og peber. Læg fiskene ned imellem grøntsagerne sammen med laurbærbladet, hæld vin og 1 dl vand ved og læg låg på. Lad det simre stille og roligt i ca. 20 min. (eller til fiskene er møre).

Server i dybe tallerkner med en skefuld aioli og et drys friskhakket persille på toppen og masser af godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften