0
Kødboller i korma med peanuts, spinat og nudler
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hakket grisekød 6-9%peanutsforårsløg
1 min.
Kødboller

Start med at komme kødet op i en skål, og rør det sejt med lidt salt og friskkværnet peber.

Skyl forårsløgene, og snit dem fint.

Hak peanutsene med en kniv. Kom halvdelen af forårsløg og peanuts op i farsen, rør rundt, og form små kødboller.

Resten af forårsløg og peanuts gemmes til anretning.

babyspinat
5 min.
Spinat

Sæt en stor gryde, letsaltet vand over til at koge nudler i.

Skyl spinaten grundigt, og fjern de groveste stilke. Skær spinaten igennem et par gange med en kniv.

nudlerkormapasta
15 min.
Kormacurry

Kog nudlerne i vandet, til de er al dente.

Find en stor gryde frem, og sæt den over ved høj varme med en smule olie. Brun kødbollerne på alle sider, og tag dem så op af gryden igen. 

Tilsæt kormapastaen til gryden, og varm den igennem nogle minutter. Kom så kokosmælken op i gryden, og kog det hele igennem et par minutter.

Kom kødbollerne tilbage i gryden, og lad dem simre med et par minutter, til de er gennemtilberedte. Smag til med salt og godt med limesaft.

30 min.
Anretning

Anret nudlerne i bunden af en dyb tallerken, og kom kormacurry og kødboller ovenpå.

Slut af med at komme den rå spinat ved og drys med de sidste peanuts og forårsløg.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.