
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Skræl og vask gulerødderne, og gnid dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Halvér dem, og bag dem i ovnen i 20-25 min., til de har taget farve, og er blevet møre.
Kom kernerne op i en gryde med rigeligt vand (du skal bruge vandet senere) og et skud salt. Lad kernerne simre under låg i ca. 15 min., til de er møre.
Kom det hakkede kød op i en skål, tilsæt godt med salt og friskkværnet peber, og rør grundigt rundt. Tilsæt også gerne et æg, hvis du har et.
Form 3 små kødboller pr. kuvert, og steg dem stille og roligt på en pande i godt med olie i 6-7 min. i alt. Husk at trille lidt med dem engang imellem.
Riv citronen fint, og gem skallen til senere.
Blend creme fraiche og persille til en grøn sauce med en stavblender, og smag til med lidt salt.
Skær squash i små tern til senere.
Når spelten er mør, sigter du vandet fra, men kommer ca. 1/2 dl pr. kuvert tilbage til kernerne.
Træk kernerne fra varmen, og riv osten ned i gryden. Tilsæt et godt skud olivenolie eller en klat smør, og rør det hele grundigt sammen, så kernerne bliver cremede.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
Vend de varme gulerødder med persillecreme og citronskal, og anret dem ovenpå de cremede kerner i en dyb tallerken. Kom kødboller og tern af squash ovenpå.
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften