
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog bulgur i rigeligt, saltet vand i 2-3 min. Kom den i en sigte, og lad den dryppe af, mens den køler let ned.
Skræl rødbederne, og snit dem, så fint du kan, gerne på et mandolinjern. Skyl og afdryp rødbederne. Drys med lidt salt, som knuges godt ind i bederne. Lad dem salte i 5 min.
Knug rødbederne fri for væde, og vend dem med bulgur og citrondressing. Smag til med salt og peber. Skyl og pluk persillen, og hak den groft. Vend den med rødbeder og bulgur (gem ca. 1/3 af persillen til kødet).
Rør kødet sejt med salt, lidt sukker samt Kofta kebabmixet.
Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Tilsæt det til kødet sammen med halvdelen af det sidste hakkede persille.
Form små ovale ”deller” (3 pr. person), og stik evt. en bambuspind i hver köfta.
Pensl med olie, og grill eller steg köftaerne. Når de er sprøde, gyldne og gennemstegte, er de klar. Krydr med salt og peber under stegningen.
Som vist på billedet - servér creme fraiche til, og drys med det sidste persille.
Kofta kebab krydderi indeholder:
Spidskommen 30%, Korianderfrø 20%, allehånde 10%, kanel 10%, sort peber 10%, Cayenne 5%, ingefær 5%, tørret hvidløg 5% og tørret persille 5%
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften