
Topping: Rør honning, olie, karry, kanel og ½ tsk. salt sammen i en skål. Vend græskarkernerne grundigt deri og bred dem ud på en bageplade. Rist kernerne i ovnen ved 175 grader i 10-15 min. til de er gyldne og sprøde - rør rundt i dem et par gange undervejs. Lad dem køle ned til stuetemperatur og drys dem over retten ved servering.
Fisk: Læg fiskefileterne på bagepapir på en bageplade. Varm abrikosmarmeladen op i en kasserolle til den er smeltet og rør limesaften i. Rør kokosmel, rasp og 3 spsk. smeltet smør sammen i en skål og krydr med salt og peber. Pensl fiskefileterne med marmeladen og drys med et jævnt lag kokosrasp. Bag ved 175 grader i ca. 10 min. til de er gennembagte og gyldne på overfladen.
Spinat: Skyl spinaten grundigt, fjern grove stilke og slyng bladene tørre. Smelt 2 spsk. smør på en pande og lad det bruse af. Kom spinaten ved og sauter med salt og peber til det er faldet sammen og lige netop er mørt.
Server med jasminris, små nykogte kartofler eller en bulgursalat og gerne en grøn salat med fx mango, ananas og/eller granatæblekerner i.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kommentarer og forslag til opskriften