Bibimbap er en koreansk ret. Ordet betyder bogstaveligt talt "blandede ris". Bibimbap serveres som en skål varme hvide ris dækket med namul (sauterede og krydrede grøntsager), chili og soya. Et råt eller stegt æg og stegt kød er traditionelt tilbehør. Den varme ret omrøres grundigt lige før man spiser.
Kog bulgur i rigeligt godt saltet vand i 4-5 min., og lad dem dræne i en sigte.
Pil hvidløg og skræl ingefær, og riv dem begge på den fine side af et rivejern. Vend det hakkede kød med BBQ sauce, ingefær, hvidløg og ca. halvdelen af kimchi krydderiblandingen, og sæt det på køl til senere.
Ordn asparges, og skær dem i mindre stykker. Soigner porrerne, og kassér den øverste 1/3 af de grønne blade. Skær porrerne i ultratynde skiver, og kom dem i lidt iskoldt vand til senere.
Der skal både steges grøntsager og kød, så du kan med fordel varme to pander op ved høj varme.
Pande 1:
Tilsæt neutral olie til en pande, og steg asparges derpå, når panden er rygende varm. Lad dem stege i 1 min, før der røres rundt. Krydr med salt og peber.
Pande 2:
Tilsæt lidt neutral olie til en ny pande, og steg kødet derpå, når panden er rygende varm. Lad det stege i 1-2 min., før der røres rundt. Kødet skal stege i 3-4 min. i alt. Smag til med salt og peber.
Læg den lune bulgur i bunden af en lun dyb tallerken, og anret kød, æg og grøntsager ovenpå. Top evt. med det sidste kimchi krydderi, og dryp med sesamolie. Drys til sidst med de fint snittede porrer.
Kimchi krydderiblanding indeholder:
Kommentarer og forslag til opskriften