0
Koreansk Bibimbap på okse med stegte æg & bladbeder

Koreansk Bibimbap på okse med stegte æg & bladbeder

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Koreansk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Bibimbap er en koreansk ret. Ordet betyder bogstaveligt talt "blandede ris". Bibimbap serveres som en skål varme hvide ris dækket med namul (sauterede og krydrede grøntsager), chili og soya. Et råt eller stegt æg og stegt kød er traditionelt tilbehør. Den varme ret omrøres grundigt, lige før man spiser.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminris
1 min.
Ris

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

 

hakket oksekødtamari soya saucehvidløgingefær
2 min.
Marinering af kød

Pil hvidløg, skræl ingefær, og riv dem begge på den fine side af et rivejern. Vend det hakkede kød med soya, lidt honning, ingefær og hvidløg, og sæt det på køl til senere.

bladbederhakket oksekødforårsløg
10 min.
Stegning af grønt og kød

Skær bladbeder i mindre stykker, kasser dog den allernederste træede del af stænglerne. Rens forårsløg, og skær dem i tynde strimler. Den grønne del gemmes til senere.

Tilsæt lidt neutral olie til en pande, og steg kødet derpå, når panden er rygende varm. Lad det stege i 1-2 min., før der røres rundt. Kødet skal stege i 3-4 min. i alt. Smag til med salt og peber. Kom kødet i en skål, og tilsæt lidt neutral olie til panden igen. Steg bladbeder og den hvide del af forårsløgene derpå, når panden er rygende varm. Lad dem stege i 1 min, før der røres rundt. Smag til med salt og lidt af kimchi-krydderierne. Kom kødet tilbage på panden til bladbeder og forårsløg, og vend rundt. 

æg
25 min.
Spejlæg
Steg æggene på en slip-let pande ved svag varme i enten smør eller olie, enten 'over easy' (vendte) eller 'sunny side up' - jeg foretrækker det sidste! Uanset din præference anbefaler jeg, at du lader æggeblommen være letflydende. Krydr det færdige æg med salt og friskkværnet sort peber.
ristet sesamoliekimchi krydderiblandingforårsløg
35 min.
Anretning

Læg risene i bunden af en lun dyb tallerken, og anret kød, æg og bladbeder ovenpå. Top evt. med det sidste kimchi krydderi, og dryp med sesamolie. Drys til sidst med forårsløg.

Bonusinfo

Kimchi krydderiblanding indeholder:

  • Paprikaflager
  • Hvidløgspulver
  • gochugaru, koreansk chili

Bonusinfo

Bladbeder kaldes også mangold eller sølvbeder og de er i familie med spinat, rødbeder, mælder og sukkerroer. De er rige på blandt andet fibre, jern og betacaroten og indeholder ligesom spinat og rabarber oxalsyre.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?