Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog nudlerne i 2-3 min. i rigeligt letsaltet vand. Kom dem i et dørslag, og lad dem dryppe godt af. Vend nudlerne med lidt olie.
Pil hvidløg, skræl ingefær, og riv dem begge på den fine side af et rivejern. Vend det hakkede kød med ingefær, hvidløg og 1/3 af soyaen, krydr med salt og peber, og sæt det på køl til senere.
Del broccoli i små buketter, og skræl og skær stokken i små stykker. Pil og snit rødløg fint. Skær tomater i mindre mundrette stykker.
Tilsæt lidt neutral olie til en pande, og steg små kødboller af kødet derpå, når panden er rygende varm. Drys med sesam. Lad kødbollerne stege i 2-3 min. Tag dem af, og sæt dem til side. Steg broccoli på panden, hvor du stegte kødbollerne. Lad dem stege i 1-2 min, før der røres rundt. Tilsæt rødløg, og steg i yderligere 2 min. Kom lidt sukker på panden, og lad det karamellisere. Kom den resterende soya på, og kog ind. Kom kødet tilbage på panden til broccoli og rødløg, og vend rundt med tomater og de kogte nudler.
Som vist på billedet med lime og koriander.
Kundekommentarer ()