Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog risene efter anvisning på posen.
Riv ingefæren, og hak hvidløget fint.
Kom kødet i en skål, og mariner det med tamari (soya), 1 spsk. sukker (gerne muscovado eller brun farin) pr. person, en smule gochugaru chili, revet ingefær og hakket hvidløg. Lad kødet marinere i 10-15 min.
Skræl gulerødder, og skær dem i fine strimler, gerne på et mandolinjern. Skær napakål ud i mindre stykker. Kom begge dele i iskoldt vand i 5 min., og slyng dem derefter tørre i en salatslynge.
Rist sesamfrøene på en tør pande i 10 min. ved jævn varme. Husk at vende rundt ofte. Rist til frøene popper. Kom de ristede sesam i en morter med lidt groft salt, og knus dem let.
Steg kødet på en god solid pande, eller endnu bedre: grill det. Steg kødet i en smule meget varm olie, til det har opnået din ønskede stegegrad. Kokken her foretrækker medium rare (ca. 54-55 grader i kernen).
Sørg for at krydre godt med sort peber og god flagesalt. Lad kødet trække lunt og tildækket med låg eller stanniol i 5-6 min., inden det trancheres.
NB. Kødet er skåret i bøffer á 280 g for at gøre det nemmere at stege dem korrekt. 280 g skal deles af 2 personer.
Som vist på billedet med kogte ris og drysset med det sidste gochugaru og sesam.
Denne striploin steak er af økologisk dansk oksefilet. Kødet er skåret ud i store bøffer til 2 eller 3 personer - så de skal altså deles. Grunden til at vi skærer dem således er fordi de dermed er nemmere at stege korrekt og samtidigt gør vi det for at holde så godt som muligt på saft og kraft.
Kommentarer og forslag til opskriften