0
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Opskriftstype:
Koreansk

Hoedeopbap er en koreansk risret, der toppes med rå fisk og skiver af friske grøntsager. Selvom den ligner den japanske kaisendon, afsluttes denne koreanske version med tilsætning af en sød og krydret sauce, der normalt kombinerer gochujang (chili), eddike, hvidløg og sukker.

De mest almindelige fiskesorter, der bruges i retten, er laks, tun, havaborre eller helleflynder, som kan skæres i skiver eller tynde strimler. Nøglen til enhver hoedeopbap er kun at bruge friske ingredienser af høj kvalitet og at servere retten godt afkølet.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

- Stærk, dansk & velsmagende

Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.

Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)

"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret! 

Bonusinfo

Gochugaru chili er en koreansk chili, der bl.a. bruges til at lave Kimchi. Kimchi er fermenteret og krydret kål, der giver mange asiatiske retter et pift. Gochugaru chili har en sød smag med noter af røg og smuk rød farve, hvilket også gør at den er god til at garnere retter inden servering.
Vores økologiske gochugaru kommer direkte fra Korea.

 

Bonusinfo

Sukkertang falder ind under betegnelsen kelp, som er de tangarter, der historisk set har haft den største betydning som fødevarekilde for både mennesker og dyr.

Sukkertang tilhører brunalgerne. Tangen vokser på havdybder på mellem 1 og 30 meter. Høstningen foregår som bifangst ved traditionelt garnfiskeri i vores økologiske områder ved Læsøs nordkyst.

Den er smagsmæssigt top-interessant og kan bruges til virkelig mange ting i dit køkken
Sukkertangen indeholder det naturlige sødemiddel mannitol, der anvendes i sukkerfrie fødevarer, lightprodukter osv.
Vælger du den granulerede tang, har du et tangpodukt, der er meget enkelt at anvende. Granuleret tang kan drysses over stort set alle retter, den kan bruges sammen med panering, og den kan blandes i f.eks. müsli. Den kan også blandes i din bagemel.

Krav til opbevaring: Ingen specielle, bortset fra tørre omgivelse og af hensyn til risiko for at miste farve bør tangen beskyttes mod direkte sollys.

Holdbarhed: Fødevarestyrelsen godkender 3 års opbevaring, men tangens reelle holdbarhed er mindst 10 år uden kvalitetstab.

Anvendelse: Sukkertang kan anvendes supper, i salater, i varme retter og i granuleret form som drys og smagstilsætning. Det hvidlige overtræk, der opstår ved tørring, har en sødlig smag og betyder, at sukkertang er velegnet i kager, is og dessert. Hvis sukkertangen anvendes i hele bladplader, bør den koges mellem 10 og 20 minutter, da den ellers er for salt og sej.

Sukkertang (Saccharina Latissima) har en smuk og ravgylden farve og en mild, sød og saltet smag. Sukkertangen har fået sit navn da den udskiller et sødt-smagende stof kaldet manitol. Sukkertang indeholder også glutaminsyre, som er en aminosyre der giver den unikke umami-smag.

Søl, også kendt som dulse, er en bemærkelsesværdig rødalge, der har vundet popularitet på grund af sin unikke smag og alsidige anvendelse i køkkenet. Denne tangtype vokser naturligt i de kolde, rene farvande omkring Irland, Norge og Island. Søl er kendt for sin langsomme vækst, hvilket gør den til en eftertragtet og værdifuld råvare.

Havets bacon

Søl har fået kælenavnet "havets bacon" på grund af sin intense umami-smag, som træder særligt frem, når tangen steges. Den sprøde tekstur og dybe smag kan minde om stegt bacon, hvilket gør Søl til en fantastisk ingrediens i både vegetariske og klassiske retter. Udover at være stegt kan Søl også bruges som en smagsforstærker i supper, gryderetter og saucer, hvor dens naturlige bouillon-lignende intensitet bidrager til en kompleks og fyldig smag.

Anvendelse i køkkenet

Søl er en utrolig alsidig tangtype. Den kan spises rå i salater for en frisk og saltet smagsoplevelse, tørres og knuses til et velsmagende krydderi eller steges sprødt som en delikat snack eller topping. Søl passer også perfekt som tilbehør til fisk, skaldyr eller som en unik ingrediens i vegetariske retter, hvor dens umami-smag kan erstatte animalske produkter.

Tang og jod? 
Tang har et meget højt indhold af vitaminer, gode fedtsyrer og mineraler. Desuden bidrager tangen med smagen umami. Men sukkertang har også et højt jodindhold. Jod kan være et problem for eksempelvis gravide og ammende kvinder samt personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen. Fødevarestyrelsen advarer mod at indtage mere end 600 mikrogram jod om dagen. Mængden af jod i den tang, der ifølge opskriften anvendes pr. portion er mindre end 600 mikrogram og udgør således ingen sundhedsrisiko. I øvrigt kan 90 % af jodindholdet i tangen fjernes, hvis du lægger tangmixen i blød i koldt postevand i et par timer og kasserer vandet, inden du tilsætter tangen til de øvrige ingredienser.