Kasser de yderste blade på napakålen (kinakål). Del kålen i mundrette bidder.
Skræl og skær gulerødderne i fin julienne, evt. på et mandolinjern.
Kom kål og gulerødder i en skål, og vend rundt med 1-2 tsk. fint salt. Sørg for at få det masseret godt ind.
Lad kål og gulerødder salte i minimum 5 minutter – gerne længere.
Pil løg og hvidløg, og riv begge dele på den fine side af et rivejern, eller blend dem sammen til en lind ”grød”.
Hæld den salte saft, der er trukket ud af kål og gulerødder, fra.
Vend kål og gulerødder med kimchi krydderiblanding (pas på, den er HOT!) halvdelen af fish saucen samt ”grøden” af løg og hvidløg.
Lad kimchien trække, til senere.
Kog nudlerne i rigeligt saltet vand i 2-3 min. Kom dem i en sigte, og hæld lidt koldt vand over dem.
Lad nudlerne dryppe godt af, og kom dem i en stor skål. Vend med lidt god olie, gerne sesamolie, hvis du har det.
Rist sesamfrø gyldne på en tør pande, og knus dem let i en morter med lidt salt.
Soigner forårsløg, og snit dem så fint du kan. Kom dem i lidt koldt vand, til de skal bruges.
Vend det hele sammen med kimchi og 2/3 af de ristede sesamfrø. Smag til med salt, peber og lidt sukker.
Tag kødet ud af køleskabet, og ret formen op med dine hænder, så det er flot og ensartet i tykkelsen. Lad kødet få stuetemperatur før stegning.
Steg kødet på en god solid pande, eller endnu bedre: grill det. Steg kødet i en smule meget varm olie, til det har opnået din ønskede stegegrad. Kokken her foretrækker medium rare (ca. 54-55 grader i kernen).
Sørg for at krydre godt med sort peber og god flagesalt. Lad kødet trække lunt og tildækket med låg eller stanniol i 5-6 min., inden det trancheres.
NB. Kødet er skåret i bøffer á 280 g for at gøre det nemmere at stege dem korrekt. 280 g skal deles af 2 personer.
Som vist på billedet. Drys med det sidste sesam og de skårede forårsløg.
Velbekomme.
Denne striploin steak er af økologisk dansk oksefilet. Kødet er skåret ud i store bøffer til 2 eller 3 personer - så de skal altså deles. Grunden til at vi skærer dem således er fordi de dermed er nemmere at stege korrekt og samtidigt gør vi det for at holde så godt som muligt på saft og kraft.
Kimchi krydderiblanding indeholder:
Kommentarer og forslag til opskriften