Kom risene i en sigte, og skyl dem grundigt under rindende koldt vand. Kog risene i rigeligt letsaltet vand i 10 min. Dræn det overskydende vand fra i en sigte, og kom risene tilbage i gryden. Lad dem stå på laveste blus med låg på i 10 min. Rør marinaden i, og vend rundt.
Fjern evt. de yderste blade på pak choy'en, og kasser dem. Del kålet i mundrette bidder, og kom kålet i en skål. Vend rundt med 1-2 tsk. fint salt, og sørg for at få det masseret godt ind. Lad kålet salte i minimum 5 min., gerne længere. Hæld det saltede vand, der løber fra kålet, væk. Skyl chilien. Snit rødløg, så fint du kan, skær chili i lange tynde strimler, og kom begge dele i skålen med kål. Hæld 1/2 - 1 dl lys eddike over, og vend rundt. Efter 5 min. tilsættes sukker til en tilpas sur/sød smag.
Rør mayonnaise og 2/3 af kimchikrydderierne sammen.
Tag kødet ud af køleskabet, og ret formen op med dine hænder, så det er flot og ensartet i tykkelsen. Lad kødet få en stuetemperatur før stegning.
Steg kødet på en god solid pande, eller endnu bedre - på en grill. Steg kødet i en smule meget varm olie, til det har opnået din ønskede stegegrad. Kokken her foretrækker kødet medium rare (ca. 54-55 grader i kernen).
Sørg for at krydre godt med sort peber og god flagesalt. Lad kødet trække lunt og tildækket med låg eller stanniol i 5-6 min., inden det trancheres.
NB. Kødet er skåret i bøffer á 280 gram for at gøre det nemmere at stege dem korrekt. 280 gram skal deles af 2 personer.
Som vist på billedet. Drys evt. med det sidste kimchikrydderi.
Velbekomme!
Denne striploin steak er af økologisk dansk oksefilet. Kødet er skåret ud i store bøffer til 2 eller 3 personer - så de skal altså deles. Grunden til at vi skærer dem således er fordi de dermed er nemmere at stege korrekt og samtidigt gør vi det for at holde så godt som muligt på saft og kraft.
Kimchi krydderiblanding indeholder:
Kundekommentarer ()