
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
Rist sesamfrø gyldne på en tør pande, og knus dem let i en morter med lidt salt.
Fjern evt. de yderste blade på kinakålen, og kassér dem. Skær kålen i tynde skiver.
Skræl og skær gulerødderne i julienne, evt. på et mandolinjern.
Kom kål og gulerødder i en skål, vend rundt med 1-2 tsk. fint salt, og sørg for at få det masseret godt ind.
Lad kål og gulerødder salte i minimum 5 min., gerne længere.
Pil løg og hvidløg, og riv begge dele på den fine side af et rivejern, eller blend dem sammen til en lind ”grød”.
Hæld den salte saft, der er trukket ud af kål og gulerødder, fra.
Vend kål og gulerødder med kimchikrydderi (pas på den er HOT!), halvdelen af fiskesaucen samt ”grøden” af løg og hvidløg.
Lad kimchien trække, indtil den skal spises.
Soignér forårsløg, snit dem så fint, du kan, og kom dem i lidt koldt vand, til de skal bruges.
Rør kødet sejt med lidt salt, og krydr med sort peber.
Form kødet til små kødboller lidt mindre end en bordtennisbold.
Steg dem på en varm pande i neutral olie, og krydr med salt og peber igen. Skru lidt ned for blusset, og kom 1/2 spsk. (rør)sukker pr. pers. på panden til kødbollerne. Lad det karamellisere uden at brænde på.
Når sukkeret er lysebrunt, kommes det sidste fiskesauce på sammen med de ristede sesamfrø (gem lidt til anretningen).
Lad ”saucen” koge ind, til den igen har konsistens som tynd sirup.
Som vist på billedet drysset med det sidste sesam og med forårsløg.
Kimchi krydderiblanding indeholder:
Kommentarer og forslag til opskriften