0
Koreanske sesamstegte kødboller med lyn-kimchi og ris

Koreanske sesamstegte kødboller med lyn-kimchi og ris

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Koreansk
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
ris
1 min.
Ris:

Kog risene efter anvisning på posen.

sesamfrø
2 min.
Sesamfrø:

Rist sesamfrø gyldne på en tør pande. Knus dem let i en morter med lidt salt.

kimchi krydderiblandingnapa kål (kinakål)gulerødderzittauerløghvidløg
5 min.
Lyn-kimchi

Fjern de yderste blade på napakålen og kasser dem. Skær kålet i mundrette stykker.

Skræl og skær gulerødderne i julienne. Evt. på et mandolinjern.

Kom kål og gulerødder i en skål, og vend rundt med 1-2 tsk. fint salt. Sørg for at få det masseret godt ind.

Lad kål og gulerødder salte i minimum 5 minutter, gerne længere.

Pil løg og hvidløg, og riv begge dele på den fine side af et rivejern eller blend dem sammen til en lind ”grød”.

Hæld den salte saft, der er trukket ud af kål og gulerødder, fra.

Vend kål og gulerødder med kimchikrydderi (pas på den er HOT!), halvdelen af fiskesaucen, samt ”grøden” af løg og hvidløg.

Lad kimchien trække, indtil den skal spises.

forårsløg
20 min.
Forårsløg

Soigner forårsløg, og snit dem så fint, du kan. Kom dem i lidt koldt vand, til de skal bruges.

sesamfrøhakket grisekødnam pla (fiskesauce)
25 min.
Kødboller

Rør kødet sejt med lidt salt og krydr med sort peber. Form kødet til små kødboller lidt mindre end en bordtennisbold. Steg dem på en varm pande i neutral olie, og krydr med salt og peber igen. Skru lidt ned for blusset og kom 1/2 spsk. (rør)sukker pr. person, du laver mad til, på panden med kødbollerne. Lad det karamellisere uden at brænde på.

Når sukkeret er lysebrunt, kommes det sidste fishsauce på sammen med de ristede sesamfrø (gem lidt til anretningen).

Lad ”saucen” koge ind, til den igen har konsistens som tynd sirup.

40 min.
Anretning

Som vist på billedet – drys med det sidste sesam og med forårsløg.

Bonusinfo

Kimchi krydderiblanding indeholder:

  • Paprikaflager
  • Hvidløgspulver
  • gochugaru, koreansk chili

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?