0
Kotelet af frilandsgris med quinoa, svampe og hytteost

Kotelet af frilandsgris med quinoa, svampe og hytteost

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

quinoa
1 min.
Quinoa

Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand. Kom den skyllede quinoa i en gryde, og tilsæt rigeligt vand og salt. Kog quinoaen i 10-12 min, og lad den dryppe lidt af i en sigte, så evt. overskydende væde kan dryppe fra.

hvidløgrødløgrøde æblercitronestragonchampignons
5 min.
Grønt

Soigner champignons, og del dem i kvarte. Pil og hak hvidløg og rødløg fint. Skær æblet i tynde strimler, gerne på et mandolinjern, og kom det i lidt vand med et par dråber citronsaft i. Pluk estragon, hak 2/3 af det, og gem det sidste til pynt.

kotelet af gris
20 min.
Koteletter

Steg koteletterne på en meget varm pande i 3-4 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Tag koteletterne af panden, og hold dem lune, mens du steger champignons, og afslutter retten.

25 min.
Afslut retten

Steg champignons på panden, hvor du stegte kødet. Lad dem få en lækker bruning, og krydr med salt og peber.

Kom lidt frisk smør på panden, når champignons er gyldne. Tilsæt hakket hvidløg og halvdelen af de hakkede rødløg, og rist igennem i yderligere 2 minutter.

Tilsæt det hakkede estragon og den kogte quinoa, rist igennem, og smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Som vist på billedet. Kom de skårne æbler i en skål sammen med de sidste hakkede rødløg. Vend sammen med lidt citronsaft og -skræl samt lidt af din bedste olivenolie. Anret med frisk hytteost og æble-rødløgssalaten samt det sidste plukkede estragon.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?