Chimichurri: Er en grøn salsa, der er fantastisk at dyppe grillet kød i. I Argentina, hvor denne sauce stammer fra, serverer man aldrig kød uden en skål Chimichurri ved siden af. Lav den i god tid. Skyl og hak den bredbladede persille fint sammen med et par fed hvidløg, rør med din bedste olivenolie samt lidt af Chimichurri krydderiblandingen, til du opnår den ønskede smag og styrke. Juster gerne chimichurrien med lidt rød- eller hvidvineddike, salt og peber.
Koteletter (se video ovenover) (se video ovenover): Tag koteletterne ud af køleskabet, og lad dem få stuetemperatur før stegning. Steg dem på en god solid pande/grillpande gerne af støbejern. Steg i en smule meget varm neutral olie i et 3-4 minutter på hver side. Kom et let knust, helt upillet hvidløgsfed pr. person på panden sammen med lidt frisk smør. Til sidst krydres med lidt af Chimichurri-krydderiet og god flagesalt. Gem panden til blomkål, tomat og pasta.
Pasta: Kom spaghetti i rigeligt, godt saltet og spilkogende vand (det skal smage salt som havvand) med et par teskefulde olivenolie, og lad dem koge i 2-3 min. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe godt af i et dørslag.
Blomkål og tomat: Del blomkål i små buketter, og steg dem på panden, hvorpå du stegte kødet. Rist buketterne godt igennem, så de bliver gyldne og sprøde. Kom kvarte tomater på, og sving dem rundt et par gange.
Anretning: Vend blomkål og tomat med den kogte spaghetti. Hak hasselnødder groft, og drys med lidt fint salt. Vend det hele sammen. Anret maden på varme tallerkener. Kom koteletten oven på pastaen.
Chimichurri-krydderiblanding indeholder: Tørret oregano, spidskommen, korianderfrø, sort peber, paprikaflager og chiliflager.
Chimichurri krydderi indeholder:
25% Tørret oregano, 25% spidskommen, 20% korianderfrø, 10% sort peber, 10% paprika flager, 10% chili flager
Kundekommentarer ()