0
Kotelet med grov salat af rosenkål, jordskokker og kikærter

Kotelet med grov salat af rosenkål, jordskokker og kikærter

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

jordskokkerrosenkål
1 min.
Grønt

Skyl rosenkålene, fjern evt. grimme blade, og skær dem i kvarte.

Skrub jordskokkerne, fjern evt. urenheder, og skær dem i små tern.

citronrosenkål
10 min.
Kål

Varm en stor pande op ved høj varme, og tilsæt en smule olivenolie.

Steg rosenkålene hårdt og kort i 2-3 min. Steg gerne over to gange, hvis du laver mad til 3-4 kuverter.

Krydr med lidt salt, og kom kålen op i en stor skål.

Rengør panden, og sæt den over varmen igen.

Halvér citronen, og steg den mørk og gylden på skærefladen.

kikærterjordskokkerrucolaBøllingsø ostcitron
15 min.
Salat

Vend kål, drænede kikærter, rucola og rå jordskokker sammen i en skål.

Riv osten ned i, og smag til med masser af saft fra den stegte citron og lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.

kotelet
20 min.
Kotelet

Rengør panden fra før, sæt den over varmen igen med lidt olivenolie, og steg koteletter i 3-4 min., til de har taget godt med farve.

30 min.
Anretning

Anret koteletter på en tallerken med salaten på siden, og slut gerne af med et par dråber olivenolie over retten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Bøllingsø er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne fantastiske faste ost. De fire økologiske landmænd Mads, Gert, Niels og Bjarne gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav.  Osten er en emmentalertype med de karakteristiske store huller og den søde nøddeagtige smag. Den er modnet cirka 8 uger. Osten færdigmodnes på Grand fromages affinageri. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
946 kcal
Fedt:
59,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
12,9 g
Kulhydrat:
46,2 g
heraf sukkerarter:
14,9 g
Kostfibre:
17,1 g
Protein:
46,4 g
Salt:
1,2 g